RealT: Boligudlejning på blockchainen

I dag skal vi kigge på: Boligudlejning på blockchainen og hvorfor det måske er meget smart?!

Disclaimer fra Defi På Dansk
Disclaimer fra Defi På Dansk

Hvis man er investor i lille Danmark, så kender man måske til Brickshare, eller ‘The Many’ (https://the-many.com/), som det hedder nu. Hos The Many kan man for blot 100 kr. investere i et ejendomsprojekt og efterfølgende få udbytter af huslejen fra lejerne. 

Vores erfaring med #TheMany er egentlig gode nok, udbetalingerne kom (vistnok en gang kvartalet) og da vi ville sælge vores investering, skrev vi til dem og efter et stykke tid fik vi udbetalt beløbet. Så langt så godt, men lad os se hvad der sker i #web3:

Det smarte ved at bygge apps på blockchains er, at de virker uanset hvor i verden man befinder sig og transaktioner kan flyde uhindret mellem personer. Det er ikke ligesom banksystemer, som alt efter land og region benytter sig af forskellige løsninger som SEPA, Swift eller det danske reg.nr. og kontonr. 

Derfor kan det også være en smart ide at “overføre” aktiver fra den virkelige verden til blockchains for at gøre overførsler lettere (og potentielt skabe et større kundegrundlag). Denne digitalisering af aktiver går under navnet Real World Assets, eller forkortet RWA, og muliggør en masse spændende ting, som vi skal kigge på. 

En tjeneste, som tilbyder RWA indenfor ejendomsudlejning, og som vi har erfaring med, er RealT (https://realt.co/). De beskriver sig selv som: “Fraktioneret og friktionsløs ejendomsinvesteringer”. Men hvad ligger der i det?

RealT
RealT

Det betyder, ligesom med The Many, at man for et lille beløb (ca. $50) kan blive medejer af en udlejningsejendom og få udbetalt udbytter. Det friktionsløse kommer til udtryk ved, at man ret nemt kan komme af med sine andele, enten ved at sælge direkte tilbage til RealT eller på en decentraliseret markedsplads. 

Fordi det foregår på blockchainen er det så nemt og billigt for RealT at sende udbytterne til investorerne, at de gør det hver mandag. Udbyttet bliver sendt som USDC eller xDAI, som er stablecoins (kryptovaluta som er 1:1 med USD), direkte til ens egen wallet. 

I modsætning til The Many kan RealT ikke indberette udbytter automatisk til Skat, så her ligger der lidt mere arbejde for investoren — vi vil i en senere tråd kigge på, hvordan man kan få hjælp til at få de rette nøgletal til Skat, når skatten skal indberettes.

Men det som apps på blockchains giver mulighed for, og som gør, at vi synes det er interessant, er det, der kaldes “composability”. Der findes umiddelbart ikke et dansk ord for dette begreb, men kan beskrives som ”en komponent, der kan kombineres eller kædes sammen med forskellige decentraliserede applikationer”.

I praksis, når man køber en andel af en ejendom med RealT, bliver der sendt en digital “token”/mønt til ens wallet via blockchainen. Fordi disse tokens er en slags kryptovaluta kan de byttes eller sendes via blockchainen eller bruges i andre defi-apps.

Et eksempel: Man kan tage disse tokens, udstedt af RealT, og optage et lån via en låneplatform (https://rmm.realtoken.network/markets). Ved at stille sine andele af ejendomme som sikkerhed eller som pant, kan man låne penge, hvis man nu står i en situation, hvor man har brug for kapital, men ikke vil sælge sine aktiver.

Det synes vi er vildt smart! Tænk sig, at man kan købe en investering i mursten, med ugentlige udbytter og som man kan tage lån imod, alt sammen på blockchainen, gnidningsløst og tilgængeligt for alle.

RealT har i efteråret også introduceret en “Walletless”-funktion, hvor man ikke behøver at have kendskab til krypto, wallets og blockchain, men stadig få glæde af ejendomsinvesteringer med udbytter.

Med tiden (tror vi) at vi vil se flere virksomheder tilbyde ydelser bygget på blockchains, fordi man har mulighed for composability, og stadig kan pakke det ind i en velkendt brugerflade, hvor man slet ikke lægger mærke til, at appen interagerer med en blockchain.

Det var det! Ejendomsinvestering på blockchainen, hvor det er mere likvidt, med hyppige udbyttebetalinger og mulighed for at kunne låne penge med sine andele som pant.

Om det så er en smart ide at investere i ejendomme, det må vi lade andre om at besvare.

Hav det godt, du!

🖖 DPD🇩🇰

#web3 #defi #kryptodk #kryptovaluta #blockchaindk #composability #reit #reits #realt

Subscribe to defi på dansk 🇩🇰
Receive the latest updates directly to your inbox.
Mint this entry as an NFT to add it to your collection.
Verification
This entry has been permanently stored onchain and signed by its creator.
More from defi på dansk 🇩🇰

Skeleton

Skeleton

Skeleton